
I lufthavnen i Amsterdam. Forude ventede 11 timers flyvetur, der blev til 12,5 inden vi nåede ud af lufthavnen. Vi var lidt brugte ved ankomsten til Mauritius ;-)

Men det var det hele værd!

Udsigt fra stranden som hotellet ligger lige ned til. Bugten hedder Tamarin, og det var netop her at Thomas og Steen sammen med de andre golfnørder trænede bunker- og vandslag i formiddags

I dag har vi været i venteposition. Siden vi ankom har en cyklon været ventet, og i dag betød det at al transport var aflyst, golfbanerne lukket og til aften fik vi bragt mad til værelset. Indtil videre har vi kun oplevet en lidt stærkere blæst og en del regn, så når vi alligevel skulle være våde, har vi brugt dagen i poolen og havet. Jeg tror det blev til 5 timers svømning i alt :) Lige nu siger prognosen at cyklonen nok ikke bliver så slem som forventet men mere en storm, der sandsynligvis rammer tidligt i morgen. Vi glæder os bare til at få den overstået, så vi kan genoptage alle planerne

Tricket når forældrene siger at NU skal man altså op... hvorefter man jo bliver nødt til at skylle sig en SIDSTE gang og DESVÆRRE falder igen på vej op af vandet (og således gik endnu en time :)

De to badenymfer, der brugte næsten lige så meget tid under vandet som over
Ingen kommentarer:
Send en kommentar